Hvorfor booke os?

Introduktion til vores sanser, molekylær – og neurogastronomi

Har du lyst til at smage, dufte, lytte og føle hvordan vi oplever mad med hjernen?

Har du lyst til at få oplevelser udover det sædvanlige med smagsprøver, overraskelser og underholdende øvelser, der skaber anderledes oplevelser og et fælles forståelsesgrundlag for hvad der sker i munden og hjernen, når vi spiser?

…Så book os til et arrangement! Mad er noget vi forholder os til hver dag, og derfor et oplagt emne at udforske, da alle uanset forudsætninger kan relatere til det.

Sanserne er hjernens talerør og vores hjerne kan manipuleres til at opfatte mad på helt nye måder ved at manipulere de enkelte sanser! Det benytter kokke og fødevareproducenter til at skabe spændende oplevelser og vække vores interesse for den mad vi spiser. Vi tager dig med på en rejse i sansernes  forunderlige univers og fortæller med udgangspunkt i den nyeste forskning hvordan det er muligt at manipulere vores sanseropfattelser og overrasker med praktiske eksempler fra hverdagen.

Vi brænder for at formidle sensorik, molekylær – og neurogastronomi på en involverende, underholdende og udfordrende måde, så indstil dig på at få stimuleret sanseapparatet og bliv beriget med gastronomiske overraskelser.